Rodfrugten Beta vulgaris rubra har på det seneste tiltrukket sig stor opmærksomhed som en sundhedsfremmende fødevare. Den er kendt for sine kraftige antioxidantiske, antiinflammatoriske og karbeskyttende virkninger, som tydeligt er blevet påvist i adskillige in vitro- og in vivo-studier af mennesker og dyr.

Den bliver især stadig mere populær som en ernæringsmæssig tilgang til at hjælpe med at håndtere hjerte-kar-sygdomme og kræft. I studier af mennesker reducerede tilskud af rødbede blodtrykket, dæmpede inflammation, modvirkede oxidativt stress, bevarede endotelfunktionen og genoprettede den cerebrovaskulære hæmodynamik. Desuden har flere studier nu fastslået, at tilskud af rødbede effektivt kan forbedre den atletiske præstation. (1)

Især reduktionen af inflammation kan være en stor mulighed for at udvide brugen af rødbede inden for forebyggelse og modulering.

Denne artikel belyser rødbedens gavnlige sundhedseffekter på menneskekroppen og det enorme potentiale, den kan have ved flere sygdomme forårsaget af kronisk inflammation.

2.1 Potentielt bioaktive forbindelser

De gavnlige sundhedseffekter af Beta vulg. tilskrives i høj grad dens bioaktive forbindelser.

Især dens høje indhold af uorganisk nitrat. Nitrat i sig selv anses ikke for at formidle nogen specifik fysiologisk funktion; de gavnlige effekter er snarere relateret til dets omdannelse til nitrogenoxid (NO). Omdannelsen til nitrit sker efter absorption og indtræden i den entero-salivære cyklus, og vi antager, at 25 % af nitraten indgår i denne cyklus. Bakterier i spyttet reducerer nitrat i spyttet til NO. Nitrit i spyttet reabsorberes imidlertid i kredsløbet via mavesækken, hvor det derefter omdannes til NO. (1)

Rødbede er en af de få grøntsager, der indeholder en gruppe stærkt bioaktive pigmenter, kendt som betalainer. En række studier har rapporteret høj antioxidant og antiinflammatorisk aktivitet in vitro og i dyremodeller in vivo, hvilket har skabt interesse for en mulig anvendelse af rødbede ved kliniske sygdomstilstande karakteriseret ved oxidativt stress og kronisk inflammation (ved IBD/IBS, astma, kronisk træthedssyndrom, leversygdom, gigt, Alzheimers, Parkinsons, hjerte-kar-sygdomme, diabetes og kronisk nyresygdom).

Betalainer kan opdeles i betacyaniner, såsom betanin og isobetanin, samt betaxanthiner, såsom vulgaxanthin I og II og indicaxanthin. (1)

Derudover findes der en vis mængde carotenoider, askorbinsyre og fenolforbindelser, såsom flavonoider, fenolsyrer og fenolamider, i Beta vulg. (1)

2.2. Fordele ved betalainer

Betalainer viste i in vitro-modeller en betydelig nedregulering af inflammatoriske molekyler såsom cyclooxygenase-2 (COX-2), inducerbar nitrogenoxidsyntase (iNOS) samt de inflammatoriske cytokiner IL-6 og IL-8. (7)

In vivo-modeller viste en reduktion af apoptose i hjernen hos personer, der havde fulgt en fedtrig kost, efter fire ugers oral behandling med indicaxanthin. Denne effekt kan forklares med nedregulering af ekspressionen af proapoptotiske gener og opregulering af antiapoptotiske gener, reduceret neuroinflammation gennem mindsket ekspression af proinflammatoriske gener og proteiner samt dæmpet oxidativt stress gennem reduktion af reaktive oxygenforbindelser (ROS) og nitrogenforbindelser.

Samlet set udviser betalainer, især betanin og indicaxanthin, potente antioxidative og antiinflammatoriske virkninger, der påvirker centrale mekanismer som reduktion af ROS, hæmning af proinflammatoriske cytokiner og modulering af apoptoserelaterede signalveje. (7)

2.3 Kemisk struktur af rødbedeforbindelser

Betanins evne til at bekæmpe frie radikaler forklares af dets kemiske struktur, som indeholder hydroxylgrupper og umættede bindinger i benzenringen. Betanin forebygger oxidativ skade på proteiner ved at hæmme nitreringen af aminosyren tyrosin. (7)

3.1 Antioxidant

Det er dokumenteret, at rødbede er en funktionel fødevare med antioxidativ biologisk funktion på grund af dens betalain (betain) og andre fenoliske komponenter. Betaninens evne til at bekæmpe frie radikaler forklares af dens kemiske struktur (7).

Undersøgelser dokumenterer, at rødbede er en fremragende kilde til antioxidanter, som yder betydelig beskyttelse af cellulære komponenter mod oxidation in vitro og, endnu vigtigere, også in vivo (1).

3.2 Antiinflammatorisk

Data fra flere undersøgelser med in vivo-modeller viser, at betalainrig farve fremstillet af Beta vulgaris reducerer produktionen af de inflammatoriske mediatorer TNF-a og IL-1ß. Betalainer begrænser også virkningerne af lipopolysakkarid i knoglemarvsafledte makrofager. LPS aktiverer NF-kB og øger niveauerne af IL-1ß og TNF-a. (7)

Det kan konkluderes, at betalainer i rødbeder, især betanin, kan dæmpe inflammation ved at hæmme NF-kB-signalvejen og reducere ROS via aktivering af signalvejen for nuclear factor erythroid 2-related factor 2 (Nrf2)/antioxidant response element (ARE). (8)

Pietrzkowski et al. viste i deres undersøgelse, at betalainrige kapsler til oral indtagelse i terapeutisk sammenhæng reducerer smerter og inflammation hos patienter med slidgigt. Efter mere end 10 dage med daglig indtagelse af mindst 35 mg to gange dagligt havde patienterne lavere serumniveauer af interleukin-6 (IL-6) og tumornekrosefaktor-alfa (TNF-a), og aktiviteten af to kemokiner var markant hæmmet: growth-regulated oncogene-alpha (GRO-alpha) og regulated upon activation normal T-cell growth (RANTES). (9)

Rødbedens antiinflammatoriske egenskaber ser også ud til at forbedre endotelafhængig og -uafhængig vasodilatation i underarmen hos patienter med Raynauds syndrom. (11)

3.3 Tarmmikrobiom

Calvani et al. viste, at indtagelse af rødbedejuice medførte en større forekomst af bakterier med velkendte gavnlige virkninger, herunder Akkermansia, Oscillospira, Prevotella, Roseburia, Ruminococcaceae og Turicibacter, sammenlignet med placebo. De viste også signifikant højere niveauer af fækal nikotinat og trimethylamin. (6)

4.1 Irritabel tyktarm (IBS)

IBS er en funktionel lidelse i mave-tarm-systemet, som skyldes ændringer i forbindelserne mellem tarmen og hjernen. 

Mulige mekanismer ved dysfunktion i forbindelserne mellem tarmen og hjernen tyder på, at en primær forstyrrelse i tarmen er den underliggende årsag i nogle af undergrupperne. 

Underliggende mekanismer, der kan føre til irritabel tyktarm, omfatter genetiske faktorer, ændringer efter infektioner, kroniske infektioner og forstyrrelser i tarmens mikrobiota. Forstyrrelser i tarmens mikrobiom fører ofte til lavgradig inflammation i slimhinden, immunaktivering og ændret tarmpermeabilitet. Abnormiteter i serotoninstofskiftet og ændringer i hjernefunktionen kan være primære eller sekundære faktorer. (4)

Andre forskningsresultater peger også på, at inflammation i tarmen, cytokinresponsen og tarmens mikrobiom først påvirker tarmen og derefter fører til ændringer i hjernen ved IBS. (4)

Men nogle undersøgelser har også vist, at psykosociale faktorer som overgreb i barndommen og posttraumatisk stresslidelse er forbundet med udviklingen af IBS i voksenalderen. Stress er kendt for at øge immunaktiveringen gennem proinflammatoriske cytokiner og NF-kB. 

Begge psykosociale faktorer er også kendt for at fremme en proinflammatorisk fænotype ved at sensibilisere systemerne for corticotropin-frigivende faktor og dysregulere HPA-aksen. En hyperresponsiv HPA-akse kan også bidrage til visceral hypersensitivitet, som ligeledes ofte ses hos patienter med IBS. (5)

Angst og stemningslidelser er også veletablerede risikofaktorer for udvikling af postinfektiøs IBS og medfører en risiko, der svarer til risikoen efter en alvorlig episode med infektiøs gastroenteritis. Yderligere forskning i stemningslidelser har peget på vedvarende systemisk inflammation og neuroinflammation. 

Funktionelle MR-undersøgelser af patienter med IBS har vist en øget respons på viscerale stimuli med øget aktivering af den anteriore cingulære cortex, den præfrontale cortex og thalamus som reaktion på udspiling af endetarmen. Disse reaktioner synes også at blive moduleret af angst og depression. (5)

De forhøjede niveauer af interleukin-6 (IL-6) og interleukin-8 (IL-8), som er fundet hos patienter med IBS, påvirker tryptofanmetabolismen og fører til abnorm serotonerg (5-HT) funktion. Abnorm 5-HT-funktion er forbundet med ændret tarmmotilitet og øget følsomhed over for nociceptive smerter, symptomer som ofte ses hos patienter med IBS. (5)

Afføringsprøver fra patienter med IBS og diarré viste også øgede mængder af cytokinerne interleukin 1β, interleukin 10, TNFα og interleukin 6. Koncentrationen af disse cytokiner syntes også at være forbundet med smerternes hyppighed og sværhedsgrad. (5)

Vi ser også et overlap mellem IBS og colitis ulcerosa samt Crohns sygdom, hvor behandling med anti-TNFα har vist sig at forbedre visceral sensorisk funktion og positive fortolkningsbias. Dette er yderligere evidens for, at inflammatoriske processer i tarmen påvirker den centrale bearbejdning af information. (5)

4.2 Psykiske helbredstilstande

Osimo et al. fandt signifikant forhøjede blodniveauer af CRP, IL-3, IL-6, IL-12, IL-18, sIL-2R og TNF-a hos patienter med depression med middelstore til store effektstørrelser. Disse resultater holdt stik i sensitivitetsanalyser for psykiatriske og livsstilsrelaterede prædiktorer, påvirkning fra skævhed, påvirkning fra studier af lav kvalitet og publikationsbias. (13)

Li et al. identificerede også i deres seneste systematiske gennemgang og metaanalyse en række forskellige inflammatoriske og immunologiske biomarkører. Disse var signifikant forskellige hos deprimerede unge sammenlignet med raske kontrolpersoner. (16)

CRP er en af de bedst undersøgte inflammatoriske markører inden for medicin. Højere niveauer af CRP er konsekvent blevet fundet i flere, herunder longitudinelle, undersøgelser af depression.

Det går ofte forud for sygdommens opståen, hvilket tyder på, at inflammation kan være en årsag snarere end blot en konsekvens af sygdommen.

En Mendelsk randomiseringsanalyse af et udsnit fra UK Biobank understøtter denne hypotese og viste, at IL-6 og CRP sandsynligvis er kausalt forbundet med depression. 

Desuden er forhøjede perifere CRP-niveauer blevet fundet at korrelere med niveauet i centralnervesystemet, med en stærk korrelation mellem CRP i plasma og cerebrospinalvæske. (13)

TNF-α er et af de vigtigste proinflammatoriske cytokiner.

Det produceres af dendritiske celler og makrofager, som producerer IL-6 og IL-12 under akut infektion. Stigningen i TNF-α, IL-6 og IL-12 under aktuelle depressive episoder tydeliggør den systemiske karakter af den inflammatoriske tilstand, da den viser lighed med immunreaktionen ved en aktiv infektion. (13)

Flere undersøgelser af IL-6 og CRP/hsCRP fandt prædiktive sammenhænge mellem markørniveauer og behandlingsrespons. Undersøgelser viste, at udgangsniveauer var forbundet med bedre respons på forbindelser med kendte antiinflammatoriske egenskaber, såsom infliximab og ketamin.

Forskellige undertyper af svær depressiv lidelse viser også forskelle i deres inflammatoriske profiler, såsom IL-6 og IL-1β ved melankolsk depression og CRP ved ikke-melankolsk depression. (14)

Undersøgelser viste også, at øget inflammation hos børn og unge er forbundet med større risiko for senere depression. Evidensen tyder på, at inflammatoriske cytokiner i hjernen kan ændre hjernens struktur og funktion ved at påvirke neurotransmission, hippocampus, den hypothalamus-hypofyse-binyre-aksen og det sympatiske systems funktion. 

Dette kan føre til ændringer i kognition og give depressive symptomer. (15)

Disse resultater bekræfter, at akut depression er en proinflammatorisk tilstand, og understøtter hypotesen om, at forhøjede inflammatoriske markører ved depression skyldes en højreforskydning af fordelingen af immunmarkører. (13)

De viser også en tovejsforbindelse mellem depression og proinflammatoriske tilstande, som kan registreres tidligt i livet. (15)

For at fødevarekomponent kan betragtes som sundhedsfremmende, skal den være biotilgængelig in vivo.

Vi ser en høj biotilgængelighed af uorganisk nitrat fra kosten i rødbeder, og der er rapporter om næsten 100 % absorption efter fordøjelsen. (1)

Da reduktionen af nitrat til nitrit formidles af specifikke bakterier i spyttet, kan det at spytte spyt ud eller anvende antibakterielle behandlinger i mundhulen, såsom mundskyl, mindske omdannelsen af nitrat til nitrit. (1)

Omfanget af absorptionen af betalainer er mindre klart. I hvilken grad betalainer metaboliseres og strukturelt omdannes til sekundære metabolitter, er endnu ikke blevet karakteriseret, men det bør tages i betragtning ved vurdering af deres biotilgængelighed. (1)

Undersøgelser tyder på, at nogle af de aktive forbindelser i rødbeder går tabt eller muligvis nedbrydes under tilberedning og forarbejdning. Termisk behandling, eksponering for bakterielle agenser, forsuring, opbevaringsforhold og behandling i modificeret atmosfære kan teoretisk påvirke den fytokemiske sammensætning. (3)

Der er flere faktorer, som påvirker betalainers stabilitet negativt, herunder forhøjet temperatur, lys, ilt, ekstreme pH-værdier, metalioner og høj vandaktivitet. 

Især termisk nedbrydning er en stor udfordring ved arbejde med betalainbaserede produkter. Betacyaniner mister stabilitet over 60 °C, mens betaxanthiner allerede gør det over 40 °C. Rumtemperatur synes at give større stabilitet for betalainbaserede produkter under opbevaring.

Hvad angår pH, er betalainer generelt stabile inden for intervallet 3 til 7. Alkaliske forhold påvirker dem negativt.

Den største udfordring ved betalainers anvendelse i industrien er deres ustabilitet over for disse miljøfaktorer.

Indkapslings- og adsorptionsteknikker er lovende alternativer til at overvinde disse begrænsninger og forbedre stabiliteten af bioaktive forbindelser. (7)

Faktorer, der forbedrer betalainstabiliteten, omfatter ascorbinsyre, isoascorbinsyre og chelateringsmidler som citronsyre og EDTA. Også ß-cyclodextrin og glukoseoxidase kan være effektive ved at absorbere frit vand og fjerne opløst ilt. (12)

Desuden kan dannede betaninderivater have en stærk indflydelse på bioaktiviteterne af produkter med B. vulgaris og anvendes til forskellige fødevareformål med nye sundhedsfremmende potentialer og farveegenskaber. (12)

Undersøgelser viste en lavere absorptionshastighed på grund af lavere epiteltransport af betalainer fra rødbeder sammenlignet med betalainer fra andre kilder, såsom kaktusfigen. Et nyere studie tyder på, at de lavere absorptionshastigheder skyldes forskelle i fødevarematricen. Det antyder, at betanins biotilgængelighed kan være lavere efter indtagelse af rødbeder sammenlignet med andre betaninkilder. (3)

Selvom betalainer har dokumenteret biologisk effekt in vivo, synes de generelt at have en meget lav biotilgængelighed, hvilket kan påvirke deres terapeutiske potentiale. Derfor er det vigtigt at tage i betragtning, at interaktionerne mellem de stoffer, der udgør den naturlige matrix, kan påvirke biotilgængeligheden af betalainer fra rødbeder. (7)

Et in vitro-studie med Caco-2-celler viste, at indicaxanthin og betanin absorberes gennem tarmepitelet, men på forskellige måder. Mens indicaxanthin følger en rute, der ikke er afhængig af membrantransportører, er betanin begrænset til disse, hvilket reducerer absorptionen. Indicaxanthins absorption er mere effektiv, og dets biotilgængelighed er højere. Absorptionen af indicaxanthin blev ikke påvirket af fødevarematricen sammenlignet med betanin. (7)

Et studie med menneskelige forsøgspersoner viste, at betalainer nåede deres højeste plasmaniveau efter den første uge med indtagelse af fermenteret rødbedejuice og deres højeste niveau i urinen efter den anden uge med juiceindtagelse. Det kan tyde på, at betalainer muligvis gennemgår en sekventiel biotransformation. (7)

Et andet studie observerede, at en stor andel af betacyaninerne fra rødbeder blev fragmenteret, herunder gennem deglukosylering og dekarboxylering, i mave-tarmkanalen. Desuden synes forskellige tarmbakterier at være involveret i den intestinale omdannelse, og der kan derfor være betydelig individuel variation. (7)

In vivo- og in vitro-evidens viser, at betalainer kan reducere inflammation. Da de med succes målretter forskellige signalveje i den inflammatoriske proces, har de potentiale til behandling af forskellige sygdomme, der er forbundet med inflammatoriske sygdomsmekanismer, såsom IBS.

På baggrund af de indsamlede data synes rødbede at være en sundhedsfremmende fødevare med forskellige gavnlige virkninger. Selvom dataene er lovende, er der stadig behov for at undersøge virkningen af rødbede på kroniske inflammatoriske sygdomme som IBS, gigt osv. gennem store kliniske studier. Ikke desto mindre tyder de indsamlede data i høj grad på, at rødbedetilskud er en økonomisk, effektiv og naturlig kostintervention i kliniske sammenhænge.

Med hensyn til biotilgængeligheden synes det at være meget vigtigt at udvikle et indkapslet produkt til kosttilskud under en nøje overvåget produktionsproces, især hvad angår den varme, der anvendes under produktionen. Det synes også at være særdeles vigtigt at evaluere faktorer, som kan påvirke absorptionen positivt eller negativt, og forsøge at udelukke eller tilføje dem i forbindelse med tilskuddet.

Hvis produktet fremstilles på den rigtige måde under strenge forhold og gives til patienten på en korrekt måde, ser jeg store muligheder for betalain-tilskud i kliniske sammenhænge. Det kan påvirke og forme moderne medicin på en bæredygtig måde, da vi vil kunne behandle årsagen til sygdommen og ikke kun symptomerne samt forebygge den på en økonomisk og meget risikofri måde.

Rødbede indeholder også FODMAPs, som kan forværre symptomerne hos visse IBS-undergrupper, men det er usikkert, om den mængde, der findes i rødbedeekstrakt, har nogen effekt på IBS-symptomer. Det kan dog være gavnligt at undersøge potentialet i kombinationstilskud, der kan lette fordøjelsen og forbedre absorptionen af de bioaktive forbindelser.

Der kan desuden være potentiale for at forebygge psykiske lidelser eller reducere symptomerne.

Den vigtigste årsag til det store potentiale i rødbedetilskud er manglen på medicin, der effektivt kan behandle og forebygge kroniske inflammatoriske lidelser. Indtil videre findes der ingen eller kun få muligheder for at behandle de underliggende årsager eller mekanismer bag disse sygdomme. Behandlingen afhænger som regel af at reducere symptomerne på en mere eller mindre effektiv måde.

Da forekomsten af psykiske lidelser og andre inflammatoriske sygdomme som IBS fortsat stiger, hvilket indtil videre har ført til en øget interesse for bæredygtig og naturlig ernæring og medicin, synes det at være det perfekte tidspunkt at udvikle lovende løsninger på de medicinske behov hos en bestemt del af verdens befolkning.