Originalartikel skrevet af dr. Alyssa Bianzano, Heidelberg Universitet, april 2025
1. Introduktion
Rodfrugten Beta vulgaris rubra har på det seneste tiltrukket sig stor opmærksomhed som en sundhedsfremmende fødevare. Den er kendt for sine kraftige antioxidante, antiinflammatoriske og karbeskyttende effekter, som tydeligt er blevet påvist i adskillige in vitro- og in vivo-studier af mennesker og dyr.
Især som en ernæringsmæssig tilgang til at hjælpe med at håndtere hjerte-kar-sygdomme og kræft bliver det stadig mere populært. I studier af mennesker reducerede rødbedetilskud blodtrykket, dæmpede inflammation, modvirkede oxidativt stress, bevarede endotelfunktionen og genoprettede den cerebrovaskulære hæmodynamik. Desuden har flere studier nu fastslået, at rødbedetilskud effektivt kan forbedre den atletiske præstation. (1)
Især reduktionen af inflammation kan være en stor mulighed for at udvide anvendelsen af rødbede inden for forebyggelse og modulerende behandling.
Denne artikel belyser rødbedens gavnlige sundhedseffekter på menneskekroppen og det utrolige potentiale, den kan have ved flere sygdomme forårsaget af kronisk inflammation.
2. Kemi af rødbede
2.1 Potentielt bioaktive forbindelser
De gavnlige sundhedseffekter af Beta vulg. tilskrives i høj grad dets bioaktive forbindelser.
Især på grund af det høje indhold af uorganisk nitrat. Nitrat i sig selv anses ikke for at mediere nogen specifik fysiologisk funktion; de gavnlige virkninger er snarere relateret til dets omdannelse til nitrogenoxid (NO). Omdannelsen til nitrit sker efter absorption og indtræden i den entero-salivære cyklus, og det antages, at 25 % af nitratet indgår i denne cyklus. Spytbakterier omdanner nitrat i spyttet til NO. Salivært nitrit reabsorberes imidlertid i kredsløbet via mavesækken, hvor det derefter metaboliseres til NO. (1)
Rødbede er en af de få grøntsager, der indeholder en gruppe meget bioaktive pigmenter kendt som betalainer. En række studier har rapporteret om en høj antioxidant og antiinflammatorisk effekt in vitro og i in vivo-dyremodeller, hvilket har vakt interesse for en mulig anvendelse af rødbede ved kliniske sygdomstilstande præget af oxidativt stress og kronisk inflammation (ved IBD/IBS, astma, kronisk træthedssyndrom, leversygdom, gigt, Alzheimers, Parkinsons, CVD, DM, CKD).
Betalainer kan opdeles i betacyaniner, såsom betanin og isobetanin, samt betaxanthiner, såsom vulgaxanthin I &II og indicaxanthin. (1)
Derudover findes der en vis mængde carotenoider, ascorbinsyre og fenolforbindelser såsom flavonoider, fenolsyre og fenolamider i Beta vulg. (1)
2.2. Fordele ved betalainer
Betalainer viste i in vitro-modeller en betydelig nedregulering af inflammatoriske molekyler såsom cyclooxygenase-2 (COX-2), inducerbar nitrogenoxidsyntase (iNOS) samt de inflammatoriske cytokiner IL-6 og IL-8. (7)
In vivo-modeller viste en reduktion i hjerneapoptose hos personer, der havde fulgt en fedtrig kost, efter fire ugers oral behandling med indicaxanthin. Denne effekt kan forklares ved nedregulering af ekspressionen af proapoptotiske gener og opregulering af antiapoptotiske gener, reduceret neuroinflammation gennem mindsket ekspression af proinflammatoriske gener og proteiner samt dæmpet oxidativt stress gennem reduktion af reaktive oxygenarter (ROS) og nitrogenforbindelser.
Samlet set udviser betalainer, især betanin og indicaxanthin, kraftige antioxidative og antiinflammatoriske virkninger, der påvirker centrale mekanismer som reduktion af ROS, hæmning af proinflammatoriske cytokiner og modulering af apoptoserelaterede signalveje. (7)
2.3 Kemisk struktur af rødbedens forbindelser
Betanins evne til at bekæmpe frie radikaler forklares af dets kemiske struktur, som indeholder hydroxylgrupper og umættede bindinger i benzenringen. Betanin forebygger oxidativ skade på proteiner ved at hæmme nitreringen af aminosyren tyrosin. (7)
3. Gavnlige sundhedseffekter
3.1 Antioxidant
Det er dokumenteret, at rødbeder er en funktionel fødevare med antioxidativ biologisk funktion på grund af deres betalain (betain) og andre fenoliske komponenter. Betanins evne til at bekæmpe frie radikaler forklares af dets kemiske struktur. (7)
Undersøgelser dokumenterer, at rødbeder er en fremragende kilde til antioxidanter, som yder betydelig beskyttelse af cellulære komponenter mod oxidation in vitro og, endnu vigtigere, også in vivo. (1)
3.2 Antiinflammatorisk
Data fra flere undersøgelser viser ved hjælp af in vivo-modeller, at betalainrig farve fremstillet af Beta vulgaris reducerer produktionen af de inflammatoriske mediatorer TNF-a og IL-1ß. Betalainer begrænser også virkningerne af lipopolysakkarid i knoglemarvsafledte makrofager. LPS aktiverer NF-kB og øger niveauerne af IL-1ß og TNF-a. (7)
Konklusionen er, at betalainer i rødbeder, især betanin, kan dæmpe inflammation gennem hæmning af NF-kB-signalvejen og ved at reducere ROS gennem aktivering af signalvejen for nuklear faktor erythroid 2-relateret faktor 2 (Nrf2)/antioxidant response element (ARE). (8)
Pietrzkowski et al. viste i deres undersøgelse, at betalainrige orale kapsler i en terapeutisk sammenhæng reducerer smerter og inflammation hos patienter med slidgigt. Efter en periode på over 10 dage og daglig indtagelse af mindst 35 mg to gange dagligt havde patienterne lavere serumniveauer af interleukin-6 (IL-6) og tumornekrosefaktor-alfa (TNF-a) samt markant hæmmet aktivitet af to kemokiner: vækstreguleret onkogen-alfa (GRO-alfa) og RANTES (regulated upon activation normal T-cell growth). (9)
Rødbeders antiinflammatoriske egenskaber ser også ud til at forbedre endotelafhængig og -uafhængig vasodilatation i underarmen hos patienter med Raynauds syndrom. (11)
3.3 Tarmmikrobiom
Calvani et al. viste, at indtagelse af rødbedejuice medførte en større forekomst af bakterier med velkendte gavnlige virkninger, herunder Akkermansia, Oscillospira, Prevotella, Roseburia, Ruminococcaceae og Turicibacter, sammenlignet med placebo. De viste også signifikant højere niveauer af fækal nikotinat og trimethylamin. (6)
4. Mulig behandling
4.1 Irritabel tyktarm (IBS)
IBS er en funktionel lidelse i mave-tarm-systemet, der skyldes ændringer i tarm-hjerne-banerne.
Mulige mekanismer ved forstyrrelser i tarm-hjerne-funktionen tyder på, at en primær forstyrrelse i tarmen er den underliggende årsag i nogle af undergrupperne.
De underliggende mekanismer, der kan føre til irritabel tyktarm, omfatter genetiske faktorer, postinfektiøse ændringer, kroniske infektioner og forstyrrelser i tarmmikrobiotaen. Forstyrrelser i tarmmikrobiomet fører ofte til lavgradig inflammation i slimhinden, immunaktivering og ændret intestinal permeabilitet. Abnormiteter i serotoninmetabolismen og ændringer i hjernefunktionen kan være primære eller sekundære faktorer. (4)
Andre resultater peger også på, at intestinal inflammation, cytokinresponset og tarmmikrobiomet først påvirker tarmen og derefter fører til ændringer i hjernen ved IBS. (4)
Nogle studier har også vist, at psykosociale faktorer som overgreb i barndommen og posttraumatisk stresslidelse er forbundet med udviklingen af IBS i voksenalderen. Stress er kendt for at øge immunaktiveringen gennem proinflammatoriske cytokiner og NF-kB.
Begge psykosociale faktorer er også kendt for at fremme en proinflammatorisk fænotype ved at sensibilisere de kortikotropinfrigivende faktorsystemer og dysregulere HPA-aksen. En hyperreaktiv HPA-akse kan også bidrage til visceral hypersensitivitet, som også ofte ses hos patienter med IBS. (5)
Angst og affektive lidelser er også veletablerede risikofaktorer for udvikling af postinfektiøs IBS og medfører en risiko, der svarer til risikoen efter en alvorlig episode med infektiøs gastroenteritis. Yderligere forskning i affektive lidelser har påvist vedvarende systemisk inflammation og neuroinflammation.
Funktionelle magnetresonansafbildningsstudier af patienter med IBS har vist en øget respons på viscerale stimuli med øget aktivering af den anteriore cingulære cortex, præfrontale cortex og thalamus som reaktion på rektal distension. Disse reaktioner synes også at blive moduleret af angst og depression. (5)
De forhøjede niveauer af interleukin-6 (IL-6) og interleukin-8 (IL-8), som er blevet fundet hos patienter med IBS, påvirker tryptofanmetabolismen og fører til unormal serotonerg (5-HT) funktion. Unormal 5-HT-funktion er forbundet med ændret tarmmotilitet og øget følsomhed over for nociceptive smerter, symptomer, som vi ofte ser hos patienter med IBS. (5)
Desuden viste fæcesprøver fra IBS-patienter med diarré øgede mængder af cytokinerne interleukin 1β, interleukin 10, TNFα og interleukin 6. Koncentrationen af disse cytokiner syntes også at være forbundet med smerternes hyppighed og sværhedsgrad. (5)
Vi ser også et overlap mellem IBS og colitis ulcerosa samt Crohns sygdom, hvor behandling med anti-TNFa har vist sig at forbedre visceral sensorisk funktion og positive fortolkningsbias. Dette er yderligere evidens for, at inflammatoriske processer i tarmen påvirker den centrale informationsbearbejdning. (5)
4.2 Psykiske lidelser
Osimo et al. fandt signifikant forhøjede blodniveauer af CRP, IL-3, IL-6, IL-12, IL-18, sIL-2R og TNF-a hos patienter med depression med middelstore til store effektstørrelser. Disse resultater bestod sensitivitetsanalyser for psykiatriske og livsstilsrelaterede prædiktorer, påvirkning fra skævhed, påvirkning fra undersøgelser af lav kvalitet og publikationsbias. (13)
Li et al. identificerede desuden i deres seneste systematiske gennemgang og metaanalyse en række forskellige inflammatoriske og immunologiske biomarkører. Disse er signifikant forskellige hos deprimerede unge sammenlignet med raske kontrolpersoner. (16)
CRP er en af de bedst undersøgte inflammatoriske markører inden for medicin. Højere CRP-niveauer er konsekvent blevet fundet i flere, også longitudinelle, undersøgelser af depression.
Det går ofte forud for sygdommens opståen, hvilket tyder på, at inflammation kan være en årsag snarere end blot en konsekvens af sygdommen.
Til støtte for denne hypotese fandt en Mendelsk randomiseringsanalyse af UK Biobank-prøven, at IL-6 og CRP sandsynligvis er kausalt forbundet med depression.
Desuden har man fundet, at forhøjede perifere CRP-niveauer korrelerer med niveauet i centralnervesystemet, med en stærk korrelation mellem CRP i plasma og cerebrospinalvæske. (13)
TNF-α er et af de vigtigste proinflammatoriske cytokiner.
Det produceres af dendritiske celler og makrofager, som under en akut infektion producerer IL-6 og IL-12. Stigningen i TNF-α, IL-6 og IL-12 under aktuelle depressive episoder tydeliggør den systemiske karakter af den inflammatoriske tilstand, da den minder om immunreaktionen på en aktiv infektion. (13)
Flere undersøgelser af IL-6 og CRP/hsCRP fandt prædiktive sammenhænge mellem markørniveauer og behandlingsrespons. Undersøgelser viste, at baseline-niveauer var forbundet med bedre respons på forbindelser med kendte antiinflammatoriske egenskaber, såsom infliximab og ketamin.
Desuden viser forskellige undertyper af svær depressiv lidelse forskelle i deres inflammatoriske profiler, såsom IL-6 og IL-1β ved melankolsk depression og CRP ved ikke-melankolsk depression. (14)
Undersøgelser har også vist, at øget inflammation hos børn og unge er forbundet med en større risiko for depression senere i livet. Evidens tyder på, at inflammatoriske cytokiner i hjernen kan ændre hjernens struktur og funktion ved at ændre neurotransmissionen, hippocampus, den hypothalamus-hypofyse-binyre-relaterede akse og det sympatiske systems funktion.
Disse kan føre til ændringer i kognition og give depressive symptomer. (15)
Disse resultater bekræfter, at akut depression er en proinflammatorisk tilstand, og understøtter hypotesen om, at forhøjede niveauer af inflammationsmarkører ved depression skyldes en højreforskydning i fordelingen af immunmarkører. (13)
Og de viser en tovejs sammenhæng mellem depression og proinflammatoriske tilstande, som kan påvises tidligt i livet. (15)
5. Biotilgængelighed
For at en fødevarekomponent kan betragtes som sundhedsfremmende, skal den være biotilgængelig in vivo.
Vi ser en høj biotilgængelighed af uorganisk nitrat fra kosten i rødbeder, og der er rapporter om tæt på 100 % absorption efter fordøjelsen. (1)
Da reduktionen af nitrat til nitrit formidles af specifikke spytbakterier, kan det at spytte spyt ud eller anvende antibakterielle mundbehandlinger, såsom mundskyl, mindske omdannelsen af nitrat til nitrit. (1)
Omfanget af betalainabsorptionen er mindre klart. I hvilket omfang betalainer metaboliseres og strukturelt omdannes til sekundære metabolitter, er endnu ikke blevet karakteriseret, men bør tages i betragtning ved undersøgelse af deres biotilgængelighed. (1)
Undersøgelser tyder på, at nogle af de aktive forbindelser i rødbeder går tabt eller måske nedbrydes under tilberedning og forarbejdning. Begrebsmæssigt kan varmebehandling, eksponering for bakterielle agenser, forsuring, opbevaringsforhold og behandling i modificeret atmosfære påvirke den fytokemiske sammensætning. (3)
Der er flere faktorer, som påvirker betalainstabiliteten negativt, herunder forhøjet temperatur, lys, ilt, ekstreme pH-værdier, metalioner og høj vandaktivitet.
Især termisk nedbrydning er en stor udfordring ved arbejdet med betalainbaserede produkter. Betacyaniner mister stabilitet over 60 °C, mens betaxanthiner allerede gør det over 40 °C. Betalainbaserede produkter synes at være mere stabile ved stuetemperatur under opbevaring.
Med hensyn til pH er betalainer generelt stabile inden for intervallet 3 til 7. Alkaliske forhold påvirker dem negativt.
Den største udfordring ved betalainers anvendelse i industrien er deres ustabilitet over for disse miljøfaktorer.
Indkapslings- og adsorptionsteknikker er lovende alternativer til at overvinde disse begrænsninger og forbedre stabiliteten af bioaktive forbindelser. (7)
Faktorer, der forbedrer betalainstabiliteten, omfatter ascorbinsyre, isoascorbinsyre og chelaterende stoffer som citronsyre og EDTA. Desuden kan ß-cyclodextrin og glucoseoxidase være effektive ved at absorbere frit vand og fjerne opløst ilt. (12)
De dannede betaninderivater kan også have en stærk indflydelse på bioaktiviteterne af B. vulgaris-produkter og kan anvendes til forskellige fødevareformål med nye sundhedsfremmende potentialer og farveegenskaber. (12)
Studier viste en lavere absorptionsgrad på grund af lavere epiteltransport af betalainer fra rødbede sammenlignet med betalainer fra andre kilder, såsom kaktusfigenfrugt. Et nyere studie antyder, at de lavere absorptionsgrader skyldes forskelle i fødevarematrixen. Dette tyder på, at biotilgængeligheden af betanin kan være lavere efter indtagelse af rødbede end efter indtagelse af andre betaninkilder. (3)
Selvom betalainer har dokumenteret biologisk effekt in vivo, synes de generelt at have meget lav biotilgængelighed, hvilket kan påvirke deres terapeutiske potentiale. Derfor er det vigtigt at tage højde for, at interaktionerne mellem de stoffer, der udgør den naturlige matrix, kan påvirke biotilgængeligheden af betalainer fra rødbede. (7)
Et in vitro-studie med Caco-2-celler viste, at indicaxanthin og betanin absorberes gennem tarmepitelet, men på forskellige måder. Mens indicaxanthin følger en rute, der ikke afhænger af membrantransportører, er betanin begrænset til disse, hvilket reducerer absorptionen. Absorptionen af indicaxanthin er mere effektiv, og dets biotilgængelighed er højere. Absorptionen af indicaxanthin blev ikke påvirket af fødevarematrixen sammenlignet med betanin. (7)
Et studie af menneskelige frivillige viste, at betalainer toppede i plasma efter den første uge med indtagelse af fermenteret rødbedejuice og i urinen efter den anden uge med juiceindtagelse. Dette kan tyde på, at betalainer muligvis gennemgår en sekventiel biotransformation. (7)
Et andet studie observerede, at en stor andel af betacyaninerne fra rødbede blev nedbrudt i mave-tarm-kanalen, herunder gennem afglukosylering og dekarboxylering. Desuden ser det ud til, at forskellige tarmbakterier er involveret i den intestinale omdannelse, og derfor kan der være stor individuel variation. (7)
6. Konklusion
In vivo- og in vitro-evidens viser, at betalainer kan reducere inflammation. Da de målrettet påvirker forskellige signalveje i den inflammatoriske proces, har de potentiale til behandling af forskellige sygdomme, der er forbundet med inflammatoriske patofysiologier, såsom IBS.
Baseret på de indsamlede data synes rødbede at være en sundhedsfremmende fødevare med forskellige gavnlige virkninger. Selvom dataene er lovende, er der stadig behov for at undersøge rødbedens effekt på kroniske inflammatoriske sygdomme som IBS, gigt osv. gennem store kliniske studier. Ikke desto mindre tyder de indsamlede data i høj grad på, at tilskud af rødbede er en økonomisk, effektiv og naturlig kostintervention i kliniske sammenhænge.
Med hensyn til biotilgængeligheden synes det at være helt afgørende at skabe et indkapslet produkt til tilskud gennem en nøje overvåget produktionsproces, især hvad angår den anvendte varme under produktionen. Det synes også at være særdeles vigtigt at vurdere faktorer, der kan påvirke optagelsen positivt eller negativt, og forsøge at udelukke eller tilføje dem i forbindelse med tilskudsprocessen.
Hvis produktet tilberedes på den rigtige måde under strenge betingelser og gives til patienten på korrekt vis, ser jeg store muligheder for betalaintilskud i kliniske sammenhænge. Det kan påvirke og forme moderne medicin på en bæredygtig måde, da vi dermed kan behandle årsagen til sygdommen, ikke kun symptomerne, og også forebygge den på en økonomisk og helt lavrisikobetonet måde.
Rødbede indeholder også FODMAP'er, som kan forværre symptomerne hos nogle undergrupper af personer med IBS, men det er tvivlsomt, om den mængde, der findes i rødbedeekstrakt, påvirker IBS-symptomerne. Det kan dog være fordelagtigt at undersøge potentialet i kombinationstilskud, der kan lette fordøjelsen og forbedre optagelsen af de bioaktive forbindelser.
Desuden kan der være potentiale i at forebygge psykiske lidelser eller reducere symptomerne.
Hovedårsagen til det store potentiale ved tilskud af rødbede er manglen på medicin, der effektivt kan behandle og forebygge kroniske inflammatoriske lidelser. Indtil videre findes der ingen eller kun få muligheder for at behandle den underliggende årsag til eller mekanismerne bag disse sygdomme. Behandlingen er som regel baseret på at reducere symptomerne på mere eller mindre effektiv vis.
I takt med at forekomsten af psykiske lidelser og andre inflammatoriske lidelser som IBS fortsætter med at stige, hvilket indtil videre har ført til en øget interesse for bæredygtig og naturlig ernæring og medicin, synes det at være det perfekte tidspunkt at finde lovende løsninger på de medicinske behov hos en del af den menneskelige befolkning.
7. Kilder
De potentielle fordele ved tilskud af rødbede ved sundhed og sygdom, Clifford et al., Nutrients april 2015, doi: 10.3390/nu7042801
Indvirkningen af matrixen i rødbedeprodukter og interindividuel variation på biotilgængeligheden af betacyaniner hos mennesker, Wiczkowski et al.,
Nitrat og betanins biotilgængelighed i plasma fra Beta vulgaris rubra hos mennesker, Clifford et al., Eur J Nutr. februar 2016, doi: 10.1007/s00394-016-1173-5
Patofysiologi ved irritabel tyktarm, Holtmann et al., The Lancet, oktober 2016, DOI: 10.1016/S2468-1253(16)30023-1
Betændelsens rolle ved irritabel tyktarm (IBS), Qin Xiang Ng et al., J Inflamm Resp., september 2018, doi: 10.2147/JIR.S174982
Indtagelse af rødbedejuice påvirkede tarmmikrobiotaen og inflammationen positivt, men forbedrede ikke funktionelle resultater hos voksne med long covid: Et pilotforsøg med randomiseret, kontrolleret design, Calvani et al., Clinical Nutrition, dec. 2024
Betalainer: En narrativ gennemgang af farmakologiske mekanismer, der understøtter det nutraceutiske potentiale for sundhedsfordele, Martinez et al., Foods, nov. 2024, https://doi.org/10.3390/foods13233909
Mitokondrieafledte vesikler og inflammatoriske profiler hos voksne med long covid, der fik tilskud af rødbedejuice: Sekundær analyse af et randomiseret, kontrolleret forsøg, Marzetti et al., Int J Mol Sci., jan. 2025, doi: 10.3390/ijms26031224
BETALAINRIGT EKSTRAKTS INDFLYDELSE PÅ REDUKTION AF UBEHAG FORBUNDET MED ARTROSE, Pietrzkowski et al., 2007, https://scholar.google.com/scholar_lookup?journal=New. Med.&title=Influence of betalin-rich extracts on reduction of discomfort associated with osteoarthritis&author=Z. Pietrzkowski&author=B. Nemzer&author=A. Spórna&author=P. Stalica&author=W. Tresher&volume=1&publication_year=2010&pages=12-17&
(10) Terapeutisk anvendelse af betalainer: En gennemgang, Madadi et al., Plants, sep. 2020, doi: 10.3390/plants9091219
(11) “Rødbede” forkølelsen: Tilskud med rødbedejuice forbedrer den perifere blodgennemstrømning, endotelfunktionen og den antiinflammatoriske status hos personer med Raynauds fænomen, Shepherd et al., J Appl Physiol., jul. 2019, doi: 10.1152/japplphysiol.00292.2019
(12) Dehydrogenering af betacyaniner i opvarmede betalainrige ekstrakter af rødbede (Beta vulgaris L.), Sutor-´Swiezy et al., Int J Mol Sci., jan. 2022, doi: 10.3390/ijms23031245
(13) Inflammatoriske markører ved depression: En metaanalyse af gennemsnitsforskelle og variation hos 5.166 patienter og 5.083 kontrolpersoner, Osimo et al., jul. 2020, Brain Behav Immun., doi: 10.1016/j.bbi.2020.02.010
(14) Inflammatoriske markører og behandlingsresultater ved behandlingsresistent depression: En systematisk gennemgang, Yang et al., okt. 2019, Journal of Affective Disorders, https://doi.org/10.1016/j.jad.2019.07.045
(15)Depression og inflammation blandt børn og unge: En metaanalyse, Colasanto et al., dec. 2020, Journal of Affective Disorders, https://doi.org/10.1016/j.jad.2020.09.025
(16)Forskelle mellem depression hos unge og raske kontrolpersoner i biomarkører forbundet med immun- eller inflammatoriske processer: En systematisk gennemgang og metaanalyse, Li et al., feb. 2025, Psychatry Investig., doi: 10.30773/pi.2024.0295
Køb Vores rødbedepulver i dag – og løft din præstation
