Rodfrugten Beta vulgaris rubra har på det seneste tiltrukket sig stor opmærksomhed som en sundhedsfremmende fødevare. Den er kendt for sine kraftige antioxidative, antiinflammatoriske og karbeskyttende virkninger, som er blevet tydeligt påvist i adskillige in vitro- og in vivo-undersøgelser af mennesker og dyr.

Den bliver især stadig mere populær som et ernæringsmæssigt middel til at hjælpe med at håndtere hjerte-kar-sygdomme og kræft. I humanstudier har tilskud af rødbede sænket blodtrykket, dæmpet inflammation, modvirket oxidativt stress, bevaret endotelfunktionen og genoprettet den cerebrovaskulære hæmodynamik. Desuden har flere undersøgelser nu fastslået, at tilskud af rødbede er effektivt til at forbedre den atletiske præstation. (1)

Især reduktionen af inflammation kan være en stor mulighed for at udvide anvendelsen af rødbeder inden for forebyggelse og modulering.

Denne artikel belyser rødbedens gavnlige sundhedseffekter på menneskekroppen samt det enorme potentiale, den kan have ved flere sygdomme forårsaget af kronisk inflammation.

2.1 Potentielt bioaktive forbindelser

De gavnlige sundhedseffekter af Beta vulg. tilskrives i høj grad dens bioaktive forbindelser.

Især dens høje indhold af uorganisk nitrat. Nitrat i sig selv anses ikke for at mediere nogen specifik fysiologisk funktion; de gavnlige effekter er snarere relateret til dets reduktion til nitrogenoxid (NO). Reduktionen til nitrit sker efter absorption og indtræden i det entero-salivære kredsløb; vi antager, at 25 % af nitratet indgår i dette kredsløb. Bakterier i spyttet reducerer nitrat til nitrit. Nitrit i spyttet reabsorberes imidlertid i kredsløbet via mavesækken, hvor det derefter metaboliseres til NO. (1)

Rødbede er en af de få grøntsager, der indeholder en gruppe stærkt bioaktive pigmenter, kendt som betalainer. En række undersøgelser har rapporteret om en høj antioxidant og antiinflammatorisk kapacitet in vitro og i dyremodeller in vivo, hvilket har vakt interesse for en mulig anvendelse af rødbede ved kliniske sygdomstilstande, der er karakteriseret ved oxidativt stress og kronisk inflammation (ved IBD/IBS, astma, kronisk træthedssyndrom, leversygdom, artritis, Alzheimers sygdom, Parkinsons sygdom, hjerte-kar-sygdomme, diabetes mellitus og kronisk nyresygdom).

Betalainer kan opdeles i betacyaniner, såsom betanin og isobetanin, samt betaxanthiner, såsom vulgaxanthin I og II og indicaxanthin. (1)

Derudover findes der en vis mængde carotenoider, ascorbinsyre og fenolforbindelser såsom flavonoider, fenolsyre og fenolamider i Beta vulg. (1)

2.2. Fordele ved betalainer

Betalainer viste i in vitro-modeller en betydelig nedregulering af inflammatoriske molekyler såsom cyclooxygenase-2 (COX-2), inducerbar nitrogenoxidsyntase (iNOS) samt de inflammatoriske cytokiner IL-6 og IL-8. (7)

In vivo-modeller viste en reduktion af hjerneapoptose hos personer, der havde fulgt en fedtrig kost, efter fire ugers oral behandling med indicaxanthin. Denne effekt kan forklares med nedregulering af ekspressionen af proapoptotiske gener og opregulering af antiapoptotiske gener, reduceret neuroinflammation gennem mindsket ekspression af proinflammatoriske gener og proteiner samt dæmpet oxidativt stress gennem reduktion af reaktive oxygenforbindelser (ROS) og nitrogenforbindelser.

Samlet set udviser betalainer, især betanin og indicaxanthin, potente antioxidative og antiinflammatoriske virkninger, der målretter centrale mekanismer såsom reduktion af ROS, hæmning af proinflammatoriske cytokiner og modulering af apoptoserelaterede signalveje. (7)

2.3 Kemisk struktur af rødbedeforbindelser

Betanins evne til at bekæmpe frie radikaler forklares af dets kemiske struktur, som indeholder hydroxylgrupper og umættede bindinger i benzenringen. Betanin forebygger oxidativ skade på proteiner ved at hæmme nitreringen af aminosyren tyrosin. (7)

3.1 Antioxidant

Det er dokumenteret, at rødbeder er en funktionel fødevare med antioxidant biologisk funktion på grund af dens betalain (betain) og andre fenoliske komponenter. Betanins evne til at bekæmpe frie radikaler forklares af dets kemiske struktur (7).

Undersøgelser viser, at rødbeder er en fremragende kilde til antioxidanter, som yder betydelig beskyttelse af cellulære komponenter mod oxidation in vitro og, endnu vigtigere, også in vivo. (1)

3.2 Antiinflammatorisk

Data fra flere undersøgelser med in vivo-modeller viser, at betalainrig farve fremstillet af Beta vulgaris reducerer produktionen af de inflammatoriske mediatorer TNF-α og IL-1ß. Betalainer begrænser også virkningerne af lipopolysakkarid i knoglemarvsafledte makrofager. LPS aktiverer NF-κB og øger niveauerne af IL-1ß og TNF-α. (7)

Betalainer i rødbeder, især betanin, kan således dæmpe inflammation ved at hæmme NF-κB-signalvejen og reducere ROS gennem aktivering af signalvejen for nuklear faktor erythroid 2-relateret faktor 2 (Nrf2)/antioxidant response element (ARE). (8)

Pietrzkowski et al. viste i deres undersøgelse, at betalainrige orale kapsler i en terapeutisk sammenhæng reducerer smerter og inflammation hos patienter med slidgigt. Efter en periode på over 10 dage og daglig indtagelse af mindst 35 mg to gange dagligt havde patienterne lavere serumniveauer af interleukin-6 (IL-6) og tumornekrosefaktor-alfa (TNF-α) samt markant hæmmet aktivitet af to kemokiner: regulated oncogene-alpha (GRO-α) og regulated upon activation normal T-cell growth (RANTES). (9)

Rødbedens antiinflammatoriske egenskaber synes også at forbedre endotelafhængig og -uafhængig vasodilatation i underarmen hos patienter med Raynauds syndrom. (11)

3.3 Tarmmikrobiom

Calvani et al. viste, at indtagelse af rødbedejuice medførte en større forekomst af bakterier med velkendte gavnlige virkninger, herunder Akkermansia, Oscillospira, Prevotella, Roseburia, Ruminococcaceae og Turicibacter, sammenlignet med placebo. De viste også signifikant højere niveauer af fækal nikotinat og trimethylamin. (6)

4.1 Irritabelt tarmsyndrom (IBS)

IBS er en funktionel lidelse i mave-tarm-systemet, som skyldes ændringer i forbindelserne mellem tarmen og hjernen. 

Mulige mekanismer ved dysfunktion i forbindelserne mellem tarmen og hjernen tyder på, at en primær forstyrrelse i tarmen er den underliggende årsag i nogle af undergrupperne. 

Underliggende mekanismer, der kan føre til irritabelt tarmsyndrom, omfatter genetiske faktorer, forandringer efter infektioner, kroniske infektioner og forstyrrelser i tarmens mikrobiota. Forstyrrelser i tarmens mikrobiom fører ofte til lavgradig inflammation i slimhinden, immunaktivering og ændret tarmpermeabilitet. Abnormiteter i serotoninstofskiftet og ændringer i hjernefunktionen kan være primære eller sekundære faktorer. (4)

Andre forskningsresultater peger også på, at inflammation i tarmen, cytokinresponsen og tarmens mikrobiom først påvirker tarmen og derefter medfører ændringer i hjernen ved IBS.(4)

Men nogle studier har også vist, at psykosociale faktorer som overgreb i barndommen og posttraumatisk belastningsreaktion er forbundet med udviklingen af IBS i voksenalderen. Stress er kendt for at øge immunaktiveringen gennem proinflammatoriske cytokiner og NF-kB. 

Begge psykosociale faktorer er også kendt for at fremme en proinflammatorisk fænotype ved at sensibilisere de corticotropinfrigivende faktorsystemer og dysregulere HPA-aksen. En hyperreaktiv HPA-akse kan også bidrage til visceral hypersensitivitet, som ligeledes ofte ses hos patienter med IBS. (5)

Angst- og stemningslidelser er også veletablerede risikofaktorer for udvikling af postinfektiøs IBS og medfører en risiko, der svarer til risikoen efter en alvorlig episode med infektiøs gastroenteritis. Yderligere forskning i stemningslidelser har peget på vedvarende systemisk inflammation og neuroinflammation. 

Funktionelle magnetresonansbilleddannelsesstudier af patienter med IBS har vist en øget respons på viscerale stimuli med øget aktivering af den anteriore cingulate cortex, den præfrontale cortex og thalamus som reaktion på udspiling af endetarmen. Disse reaktioner synes også at blive moduleret af angst og depression. (5)

De forhøjede niveauer af interleukin-6 (IL-6) og interleukin-8 (IL-8), som er fundet hos patienter med IBS, påvirker tryptofanmetabolismen og fører til unormal serotonerg (5-HT) funktion. Unormal 5-HT-funktion er forbundet med ændret tarmmotilitet og øget følsomhed over for nociceptive smerter, symptomer som vi ofte ser hos patienter med IBS. (5)

Afføringsprøver fra patienter med diarrépræget IBS viste også øgede mængder af cytokinerne interleukin 1β, interleukin 10, TNFα og interleukin 6. Koncentrationen af disse cytokiner syntes også at være forbundet med smerternes hyppighed og sværhedsgrad. (5)

Vi ser også et overlap mellem IBS og colitis ulcerosa samt Crohns sygdom, hvor behandling med anti-TNFα har vist sig at forbedre visceral sensorisk funktion og positive fortolkningsbias. Dette er yderligere evidens for, at inflammatoriske processer i tarmen påvirker den centrale bearbejdning af information. (5)

4.2 Psykiske lidelser

Osimo et al. fand signifikant forhøjede blodniveauer af CRP, IL-3, IL-6, IL-12, IL-18, sIL-2R og TNF-a hos patienter med depression med middelstore til store effektstørrelser. Disse resultater bestod sensitivitetsanalyser for psykiatriske og livsstilsrelaterede prædiktorer, påvirkning fra skævhed, påvirkning fra studier af lav kvalitet og publikationsbias. (13)

Li et al. identificerede desuden i deres seneste systematiske review og metaanalyse en række forskellige inflammatoriske og immunologiske biomarkører. Disse var signifikant forskellige hos deprimerede unge sammenlignet med raske kontrolpersoner. (16)

CRP er en af de bedst undersøgte inflammatoriske markører inden for medicin. Højere niveauer af CRP er konsekvent blevet fundet i flere, herunder longitudinelle, studier af depression.

Det går ofte forud for sygdommens debut, hvilket antyder, at inflammation kan være en årsag snarere end blot en konsekvens af sygdommen.

En Mendelsk randomiseringsanalyse af UK Biobank-udvalget understøtter denne hypotese og fandt, at IL-6 og CRP sandsynligvis er kausalt forbundet med depression. 

Desuden har man fundet, at forhøjede perifere CRP-niveauer korrelerer med niveauet i centralnervesystemet, med en stærk korrelation mellem CRP i plasma og cerebrospinalvæske. (13)

TNF-α er et af de vigtigste proinflammatoriske cytokiner.

Det produceres af dendritiske celler og makrofager, som under akut infektion producerer IL-6 og IL-12. Stigningen i TNF-α, IL-6 og IL-12 under aktuelle depressive episoder tydeliggør den systemiske karakter af den inflammatoriske tilstand, da den viser lighed med immunreaktionen ved en aktiv infektion. (13)

Flere studier af IL-6 og CRP/hsCRP fandt prædiktive sammenhænge mellem markørniveauer og behandlingsrespons. Studier fandt, at baseline-niveauer var forbundet med bedre respons på stoffer med kendte antiinflammatoriske egenskaber, såsom infliximab og ketamin.

Forskellige undertyper af svær depressiv lidelse viser også forskelle i deres inflammatoriske profiler, såsom IL-6 og IL-1β ved melankolsk depression og CRP ved ikke-melankolsk depression. (14)

Studier har også vist, at øget inflammation hos børn og unge er forbundet med større risiko for senere depression. Evidens tyder på, at inflammatoriske cytokiner i hjernen kan ændre hjernens struktur og funktion ved at påvirke neurotransmission, hippocampus, den hypothalamus-hypofyse-binyre-akse og det sympatiske systems funktion. 

Dette kan føre til ændringer i kognition og give depressive symptomer. (15)

Disse resultater bekræfter, at akut depression er en proinflammatorisk tilstand, og understøtter hypotesen om, at forhøjede inflammatoriske markører ved depression skyldes en højreforskydning i fordelingen af immunmarkører. (13)

De viser også en tovejsforbindelse mellem depression og proinflammatoriske tilstande, som kan påvises tidligt i livet. (15)

For at en fødevarekomponent kan betragtes som sundhedsfremmende, skal den være biotilgængelig in vivo.

Vi ser en høj biotilgængelighed af uorganisk nitrat fra kosten i rødbeder, og der findes rapporter om en absorption på tæt på 100 % efter fordøjelsen. (1)

Da reduktionen af nitrat til nitrit medieres af specifikke bakterier i spyttet, kan det at spytte spyt ud eller anvende antibakterielle mundplejemidler, såsom mundskyl, mindske omdannelsen af nitrat til nitrit. (1)

Omfanget af absorptionen af betalainer er mindre klart. I hvilket omfang betalainer metaboliseres og strukturelt omdannes til sekundære metabolitter, er endnu ikke blevet karakteriseret, men det bør tages i betragtning ved vurderingen af deres biotilgængelighed. (1)

Undersøgelser tyder på, at nogle af de aktive forbindelser i rødbeder går tabt eller muligvis nedbrydes under tilberedning og forarbejdning. Termisk behandling, eksponering for bakterielle agenser, forsuring, opbevaringsforhold og behandling i modificeret atmosfære kan teoretisk påvirke den fytokemiske sammensætning. (3)

Der er flere faktorer, som påvirker betalainernes stabilitet negativt, herunder forhøjet temperatur, lys, ilt, ekstreme pH-værdier, metalioner og høj vandaktivitet.

Især termisk nedbrydning er en stor udfordring ved arbejde med betalainbaserede produkter. Betacyaniner mister stabilitet over 60 °C, mens betaxanthiner allerede gør det over 40 °C. Ved opbevaring ser betalainbaserede produkter ud til at være mere stabile ved stuetemperatur.

Hvad angår pH, er betalainer generelt stabile inden for intervallet 3 til 7. Alkaliske forhold påvirker dem negativt.

Den største udfordring ved betalainernes anvendelse i industrien er deres ustabilitet over for disse miljøfaktorer.

Indkapsling og adsorptionsteknikker er lovende alternativer til at overvinde disse begrænsninger og forbedre stabiliteten af bioaktive forbindelser. (7)

Faktorer, der forbedrer betalainernes stabilitet, omfatter ascorbinsyre, isoascorbinsyre samt chelaterende midler som citronsyre og EDTA. Også ß-cyclodextrin og glucoseoxidase kan være effektive ved at absorbere frit vand og fjerne opløst ilt. (12)

De dannede betaninderivater kan også have en stærk indflydelse på bioaktiviteterne af produkter af B. vulgaris og kan anvendes til forskellige fødevareformål med nye sundhedsfremmende potentialer og farveegenskaber. (12)

Undersøgelser viste en lavere absorptionsrate på grund af lavere epiteltransport for betalainer fra rødbeder sammenlignet med betalainer fra andre kilder, såsom kaktusfigen. Et nyere studie antyder, at de lavere absorptionsrater skyldes forskelle i fødevarematricen. Dette tyder på, at betaninets biotilgængelighed kan være lavere efter indtagelse af rødbeder sammenlignet med andre betaninkilder. (3)

Selvom betalainer har dokumenteret biologisk effekt in vivo, synes de generelt at have en meget lav biotilgængelighed, hvilket kan påvirke deres terapeutiske potentiale. Det er derfor vigtigt at tage højde for, at interaktionerne mellem de stoffer, der udgør den naturlige matrix, kan påvirke betalainernes biotilgængelighed fra rødbeder. (7)

Et in vitro-studie med Caco-2-celler viste, at indicaxanthin og betanin absorberes gennem tarmepitelet, men på forskellige måder. Mens indicaxanthin følger en rute, der ikke er afhængig af membrantransportører, er betanin begrænset til disse, hvilket reducerer absorptionen. Indicaxanthin absorberes mere effektivt og har en højere biotilgængelighed. Absorptionen af indicaxanthin blev ikke påvirket af fødevarematricen sammenlignet med betanin. (7)

Et studie af menneskelige frivillige viste, at betalainer nåede deres højeste plasmakoncentration efter den første uge med indtagelse af fermenteret rødbedejuice og deres højeste koncentration i urinen efter den anden uge med juiceindtagelse. Dette kan tyde på, at betalainer muligvis gennemgår en sekventiel biotransformation. (7)

Et andet studie observerede, at en stor andel af betacyaninerne fra rødbeder blev fragmenteret i mave-tarmkanalen, herunder ved deglukosylering og dekarboxylering. Desuden ser det ud til, at forskellige tarmbakterier er involveret i den intestinale omdannelse, og der kan derfor være stor individuel variation. (7)

In vivo- og in vitro-evidens viser, at betalainer kan reducere inflammation. Da de med succes påvirker forskellige signalveje i den inflammatoriske proces, har de potentiale til behandling af forskellige sygdomme, der er forbundet med inflammatoriske sygdomsmekanismer, såsom IBS.

På baggrund af de indsamlede data ser rødbede ud til at være en sundhedsfremmende fødevare med forskellige gavnlige virkninger. Selvom dataene er lovende, er der stadig behov for at undersøge rødbedens effekt på kroniske inflammatoriske sygdomme som IBS, gigt osv. gennem omfattende kliniske studier. Ikke desto mindre tyder de indsamlede data i høj grad på, at tilskud af rødbede i kliniske sammenhænge er en økonomisk, effektiv og naturlig kostintervention.

Med hensyn til biotilgængeligheden synes det at være afgørende at udvikle et indkapslet produkt til kosttilskud under en produktionsproces, der overvåges nøje, især med hensyn til den varme, der anvendes under produktionen. Det synes også meget vigtigt at evaluere faktorer, som kan påvirke absorptionen positivt eller negativt, og forsøge at udelukke eller tilføje dem i forbindelse med tilskuddet.

Hvis produktet fremstilles på den rigtige måde under strenge forhold og gives til patienten på korrekt vis, ser jeg store muligheder for anvendelse af betalain-tilskud i kliniske sammenhænge. Det kan påvirke og forme moderne medicin på en bæredygtig måde, da vi kunne behandle årsagen til sygdommen og ikke kun symptomerne samt forebygge den på en økonomisk og helt lavrisikobetonet måde.

Rødbede indeholder også FODMAPs, som kan forværre symptomerne hos nogle undergrupper af personer med IBS, men det er usikkert, om den mængde, der findes i rødbedeekstrakt, har nogen effekt på IBS-symptomer. Det kan dog være gavnligt at undersøge potentialet i kosttilskud, der kan lette fordøjelsen og forbedre absorptionen af de bioaktive forbindelser.

Der kan desuden være potentiale for at forebygge psykiske lidelser eller reducere symptomerne på dem.

Den primære årsag til det store potentiale ved tilskud af rødbede er manglen på medicin, der effektivt kan behandle og forebygge kroniske inflammatoriske lidelser. Indtil videre findes der ingen eller kun få muligheder for at behandle de underliggende årsager eller mekanismer bag disse sygdomme. Behandlingen består som regel i at reducere symptomerne på en mere eller mindre effektiv måde.

Da forekomsten af psykiske lidelser og andre inflammatoriske lidelser som IBS fortsat stiger, hvilket indtil videre har ført til en øget interesse for bæredygtig og naturlig ernæring og medicin, synes det at være det perfekte tidspunkt at finde lovende løsninger på de medicinske behov hos en vis andel af verdens befolkning.