Det er også velkendt, at tarmens mikrobiota spiller en afgørende rolle for menneskers sundhed. Tarmens mikrobiota har en meget stærk indflydelse på reguleringen af det metaboliske og immunsystemet. (Wang et al.) Når vi tænker på dette faktum, forstår vi hurtigt, hvor vigtig en afbalanceret sammensætning af vores tarmmikrobiota er. Og når vi taler om tarmmikrobiota, må vi kende de indre og ydre faktorer, der former vores mikrobielle egenskaber. Især miljømæssige faktorer som kost, helbredstilstand og livsstil har stor indflydelse på tarmmikrobiotaen. Ændringer i og sammensætningen af vores kost er kendt for hurtigt at kunne modulere den metaboliske funktion af vores tarmbakterier. (Wang et al.)

Dysbiose i tarmens mikrobiota ses ofte med nedsat bakteriel rigdom og diversitet samt en forstyrret sammensætning mellem kommensale og potentielt patogene arter. Dysbiose er forbundet med enterobakteria-afhængige lidelser som allergiske reaktioner, depression, forhøjet blodtryk, diabetes mellitus og inflammatorisk tarmsygdom. (Wang et al.)

Rødbede (Beta vulgaris L.) er rig på phytokemikalier som fiber, polyfenoler og betalainer. Den primære betalain i rødbede er betanin, en betacyanin. Tarmens mikrobiota producerer enzymer som ß-glukosidaser og glykosid hydrolaser, der kan metabolisere phytokemikalier til SCFA'er. Indtagelse af rødbede har vist sig at regulere tarmmikrobiotaens metabolisme og produktionen af SCFA'er. Da især bakterier som Bifidobacterium og Bacteroides producerer de specifikke enzymer til at metabolisere betalainer, kan responsen på rødbede afhænge af tarmens enterotype. (Ko et al.)

Enterotyper defineres af forskellige klynger af den menneskelige tarmmikrobiota. Disse kategoriseres baseret på kernebakterier som Bifidobacterium, Faecalibacterium, Bacteroides osv. Nyere forskning antyder, at individer kan vise forskellige metaboliske reaktioner på den samme kost på grund af en forskellig enterotype. Dette viser igen, hvor vigtig personlig ernæring er for raske individer og også i terapeutiske sammenhænge. (Ko et al.)

Det er velkendt, at tarmens mikrobiota har stor indflydelse på kommunikationen mellem mave-tarmkanalen og centralnervesystemet gennem biokemiske metabolitter som serotonin, SCFA'er og tryptofan. Lavere niveauer af SCFA'er er blevet observeret hos personer med depression (Verma et al.). Eksisterende litteratur antyder også, at tarmmikrobiotaen kan påvirke hypothalamus-hypofyse-binyre (HPA) aksen. HPA-aksen koordinerer den adaptive stressrespons, og en nedsat funktion ser ud til at føre til angst- og depressive lidelser, ofte forbundet med forhøjede niveauer af kortisol og inflammatoriske mediatorer (Simpson et al.).

I de senere år har flere studier haft til formål at undersøge indflydelsen af rød rødbede på tarmens mikrobiota.

Wang et al. undersøgte i 2022 ændringer i tarmmikrobiotaen efter en 14-dages periode med indtagelse af rød rødbede hos raske mennesker. 18 raske deltagere (13 kvinder, 5 mænd) blev rekrutteret. To uger før studiets start blev deltagerne bedt om at undgå fødevarer, der indeholder betalain. Under interventionsperioden på 14 dage indtog deltagerne 30 mL rødbedekoncentrat dagligt. Afføringsprøver blev indsamlet ved baseline (BL), efter 3 dage (D3) og 14 dage (D14). Antropometriske målinger blev foretaget ved det indledende besøg. Studiet viste ingen signifikante ændringer i alfa- og beta-diversitet mellem BSL, D3 og D14 prøverne. Men der blev observeret markante ændringer i forekomsten af specifikke taxa (f.eks. Romboutsia og Bacteroidales) samt en berigelse af A. munciniphila (som er omvendt forbundet med fedme, inflammation og metaboliske lidelser) og et fald i B. fragilis (potentielt enterotoksigent og kan føre til inflammatorisk diarré) populationen.

De observerede også en øget produktion af totale SCFA’er, især (iso)butyrsyre i afføringen. Surono et al. undersøgte effekten af rød rødbede på tarmmikrobiotaen hos prædiabetiske indonesiske personer under vægttab. Et randomiseret dobbeltblindet cross-over forsøg blev gennemført med 15 (6 mænd, 9 kvinder) prædiabetiske (fastende blodsukker på 100–125 mg/dL; tilfældigt blodsukker på 140–199 mg/dL; BMI 25–27 kg/m2) frivillige.

De fik udleveret:

1.) 50% taromel + 50% hvedemel

2.) disse produkter + probiotisk L. plantarum

3.) produkterne fra 1.) med rødbede adsorberet i en periode på 2 uger med 2 ugers wash-out imellem. Afførings- og blodprøver blev indsamlet før og efter to-ugers interventioner for hver behandlingstype. Den samlede studieduration var 14 uger.

Resultaterne viste en stor individuel variation i tarmmikrobiotaens respons. Til sidst kunne deltagerne opdeles i dem med en mere robust mikrobiota og dem med en mikrobiota, der var mere modtagelig for ernæringsmæssige ændringer.

Ko et al. undersøgte effekterne af rødbedepulver (RP) og betaninproduktion baseret på enterotype. Derfor brugte de en model for gastrointestinal fordøjelse og fækal fermentering. Til enterotype-analysen rekrutterede de 30 raske koreanske deltagere (17 mænd og 13 kvinder). De kunne opdele deltagerne i undergrupper med dominerende enterotype:

Phocaicole, Prevotella og Bifidobacterium. Afføringsprøver blev indsamlet fra én repræsentant for hver undergruppe og fermenteret med rødbedepulver eller betaninpigment. Effekten af RP og BP som præbiotika på tarmmikrobiotaen afhængede af enterotypen hos de 3 udvalgte deltagere. Kun i S3-Bifidobacterium-prøven blev der registreret en signifikant ændring i rigdommen af mikrobielle taxa. Også S3-Bifidobacterium-klyngen viste en anden tendens i ændringer af tarmmikrobiotaen sammenlignet med de andre prøver.

Hver enterotype (med og uden RP/BP-fermentering) viste en forskellig metabolisk aktivitet relateret til SCFA-produktion. Den største stigning i SCFA-produktion blev fundet i S3-Bifidobacterium-prøven, mens S2-Prevotella-prøven viste en mindre ændring i SCFA’er. Resultaterne af dette studie indikerer, at RP og BP har enterotype-specifikke responser i tarmmikrobiotaen og SCFA-produktionen.

Adekolurejo et al. udførte et studie vedrørende problemet med mikrobiotaforstyrrelse på grund af fravænning. 48 pattegrise blev tilfældigt fordelt til en af fire diæter i 14 dage efter en fravænningsperiode på 28 dage. Der var en basal kontrol-diæt (con), en med 300 mg/kg zinkoxid (ZNO) og to forskellige diæter indeholdende rød rødbede. RB2 og RB4 blev opnået ved at tilsætte 2 (20 g/kg) og 4% (40 g/kg) pulveriseret hel rød rødbede til den basale diæt.

Resultaterne viste rødbedens potentiale til at modulere tarmmikrobiotaen (hos fravænnede grise) ved at øge artsrigdommen og forbedre lipidmetabolismen.

Calvani et al. opdagede gavnlige effekter af indtagelse af rødbedesaft på tarmmikrobiotaen hos voksne med langvarig covid. De inkluderede 25 deltagere i deres studie (15 juice, 10 placebo). Efter to ugers tilskud havde deltagerne, der indtog rødbedesaft, en større forekomst af bakterier med velkendte gavnlige effekter sammenlignet med placebogruppen.

Flere studier har haft til formål at undersøge indflydelsen af rød rødbede på vores tarmmikrobiota og i sidste ende på vores helbred. Samlet set kunne de ikke påvise signifikante ændringer i alfa- og beta-diversitet. Men der blev opdaget signifikante ændringer i specifikke taxa samt en stigning i produktionen af kortkædede fedtsyrer (SCFA). Det blev også vist, at menneskelig mikrobiota kan opdeles i forskellige enterotyper, som synes at reagere mere eller mindre følsomt på indtagelse af rød rødbede. Den største stigning i SCFA-produktion efter indtagelse af rød rødbede blev observeret i Bifidobacterium-enterotypen, som syntes at være den mest følsomme enterotype over for indtagelse af rød rødbede. Desværre viser studierne flere begrænsninger, da de alle har et lille antal deltagere, og kun kortsigtede resultater blev observeret.

Studierne viste potentialet ved indtagelse af rød rødbede ved at øge produktionen af SCFA og ved en gavnlig modulering af tarmens mikrobiota. Begge dele kan føre til forskellige sundhedsmæssige fordele og kan muligvis forebygge en række inflammatoriske sygdomme som inflammatorisk tarmsygdom og syndrom, samt depression, diabetes mellitus og en lang række forskellige stofskiftesygdomme. Yderligere forskning er nødvendig for at undersøge de langsigtede effekter af rød rødbede på tarmens mikrobiota (især på forskellige enterotyper) og de fysiologiske konsekvenser for tarmen og værtsorganismen.